for soli, recitation, kor og piano. Arier fra Bach's Juleoratorium. Traditionelle julesange og Christmas Carols. TAP-koret, dir. Bente Hanke * Cantus-koret, dir. Mads Risum * Elisabeth Hanke * Frederik Malmqvist
Julekoncert fredag den 9. december kl.19.30 i Godthaabskirken, Nyelandsvej 51, Frederiksberg.
Programmets største indslag er Lars-Erik Larssons "Förklädd Gud" for akkompagneret kor, med Hjalmar Gullbergs smukke tekst, som dels reciteres, og dels synges af kor og solister.
Förklädd Gud (opus 24) er en lyrisk suite fra 1940 af Lars-Erik Larsson med tekst af Hjalmar Gullberg. Suiten er fra Larssons nyromantisk orienterede produktion, og er et af den svenske kunstmusiks mest elskede værker. Lars-Erik Larsson havde det voksende radiopublikum i tankerne, da han skrev musikstykket. Uropførelsen af "Förklädd Gud" fandt sted den 1.april 1940 i Sveriges Radio ledet komponisten.
Teksten er taget fra Gullbergs digtsamling "Kärlek i tjugonde seklet" fra 1933. Gullbergs idyl tager udgangspunkt i et motiv fra den græske mytologi om guden Apollon, som bliver dømt til at optræde som menneske i eet år, og tjene som hyrde hos kong Admetos i Thessalien i dramaet Alkestis af Euripides.
Teksten
påviser Guds tilstedeværelse, i naturen, i mennesker, i forskellige
forklædninger - den mark, der blomstrer, den sølvglans over træerne, den
glæde og henrykkelse, vi kan opleve.
Juleoratoriet er et af de mest berømte og opførte sakrale værker af Johann Sebastian Bach. Det blev komponeret i årene1734-35, mens Bach var kantor i Thomaskirken i Leipzig. Værket er ikke et enkeltstående oratorium, men en cyklus af seks kantater for juletiden, nemlig de tre julefestdage, nytårsdag, søndag efter nytår og Helligtrekongersdag.
Elisabeth fremfører altarierne "Bereite dich, Zion" og "Schliesse mein Herze, dies selige Wunder".
Cantus-koret, København, præsenterer andre flerstemmige julesange. De to kor vil fælles indlede koncerten med den internationale hymne "O, come alle ye faithful" i David Wilcocks arrangement.
Cantus-koret er et blandet voksen amatørkor fra hovedstadsområdet med varierende repertoire. Koret deltager ofte i kirkekoncerter, festarrangementer og korevents.
Der er fri publikumsadgang.
Koncerten støttes af Frederiksberg Kommunes Musikudvalg.