Lars-Erik Larsson: "Förklädd Gud"
for soli, recitation, kor og piano. Arier fra Bach's Juleoratorium. Traditionelle julesange og Christmas Carols. TAP-koret (dir. Bente Hanke) * Elisabeth Hanke * Frederik Malmqvist * Cantus-koret (dir. Mads Risum)
Julekoncert fredag den 9. december kl.19.30 i Godthaabskirken, Nyelandsvej 51, Frederiksberg.
Programmets største indslag er Lars-Erik Larssons "Förklädd Gud" for akkompagneret kor, med Hjalmar Gullbergs smukke tekst, som dels reciteres, og dels synges af koret.
Förklädd Gud
(opus 24) er en lyrisk suite fra 1940 af Lars-Erik Larsson med tekst af
Hjalmar Gullberg. Suiten er fra Larssons nyromantisk orienterede
produktion, og er et af den svenske kunstmusiks
mest elskede værker. Lars-Erik Larsson havde det voksende radiopublikum
i tankerne, da han skrev musikstykket. Uropførelsen af "Förklädd Gud"
fandt sted den 1.april 1940 i Sveriges Radio ledet komponisten.
Teksten
er taget fra Gullbergs digtsamling "Kärlek i tjugonde seklet" fra 1933.
Gullbergs idyl tager udgangspunkt i et motiv fra den græske mytologi om
guden Apollon, som bliver dømt til at optræde som menneske i eet år, og
tjene som hyrde hos kong Admetos i Thessalien i dramaet Alkestis af
Euripides.
Teksten
påviser Guds tilstedeværelse, i naturen, i mennesker, i forskellige
forklædninger - den mark, der blomstrer, den sølvglans over træerne, den
glæde og og henrykkelse, vi kan opleve.
Juleoratoriet
er et af de mest berømte og opførte sakrale værker af Johann Sebastian
Bach samt det mest kendte juleoratorium. Det blev komponeret i
årene1734-35, mens Bach var kantor i Thomaskirken i Leipzig. Værket er
ikke et enkeltstående oratorium, men en cyklus af seks kantater for
juletiden, nemlig de tre julefestdage, nytårsdag, søndag efter nytår og
Helligtrekongersdag.
Elisabeth fremfører altarierne "Bereite dich, Zion" og "Schliesse mein Herze, dies selige Wunder".
Cantus-koret HK Hovedstaden, præsenterer andre flerstemmige julesange. De to kor vil
fælles indlede koncerten med den internationale hymne "O, come alle ye
faithful" i David Wilcocks arrangement.
Cantus-koret
er et blandet voksen amatørkor fra hovedstadsområdet med varierende
repertoire. Koret deltager ofte i kirkekoncerter, festarrangementer og
korevents.
Elisabeth Hanke. Dramatisk alt, freelance opera- og koncertsanger. Sceniske opførelser: bl.a. Orpheus i Orpheus and Euridice i Edinburgh. Waltraute i Wagners Valkyrien, Erda i Rheingold, dir. Kent Nagano. "Carmen" på turné i Danmark og Grønland. Østre Gasværk: Fantine i Les Miserables, Lucy i Sweeney Todd og Sigøjnerkvinden i Candide. Koncertopførelser: bl.a. Kindertotenlieder, 2. og 3. symfoni og Rückertlieder af Mahler, dir. Jorma Panula. Flittig solist på sommerfestivals og ved kirkekoncerter – i år altpartiet i Messias for 33. gang.
Frederik Malmqvist er uddannet på Det Jyske Musikkonservatoriums solistlinie under professor John Damgaard. Har studeret hos professor Peter Feuchtwanger i London. Undervisning af Alicia de Larrocha i Barcelona. Modtaget "ungdommens Sonningpris". Solokoncerter i store dele af Europa. Fremført Ravels G dur klaverkoncert med Århus Symfoniorkester i Musikhuset, Århus.
Der er fri publikumsadgang.
Koncerten støttes af Frederiksberg Kommunes Musikudvalg.